Kære skat

People's Press 2010

”Kære skat Du har forladt mig! Og det selv om du lovede foran Gud og alle de mennesker, og ikke mindst mig, at du ville blive i al evighed. Og bagefter læste præsten de smukke ord, som Paulus skrev, og som jeg husker så godt, fordi jeg har tænkt på dem så mange gange siden: Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig. Og mens han læste, præsten, smilede han, og det hele forekom mig så troværdigt. Alligevel har du forladt mig, og det endda selv om vi har to børn sammen. Den ældste ligner dig på en prik, og da vi lige havde fået den anden, så du på mig med de øjne, du har, og så sagde du, at vi var sammen om det barn, indtil vi blev gamle.”

Kære skat er en roman om hippie-generationens børn. De er nu blevet voksne, og i modsætning til forældrene, som havde travlt med at realisere sig selv gennem fri kærlighed, har de valgt kernefamilien. Eller har de? For hvor meget har i virkeligheden ændret sig, når man føler sig i sin fulde ret til at gå sin vej, så snart drømmen om det perfekte familieliv og forventningen om lykke ikke bliver indfriet?

Links til div. omtale og artikler:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/365500:Kultur--Kaerlighed-er-lang-tids-taalmodighed
 
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2010/05/11/111141.htm
 
http://www.tv2lorry.dk/NetTV/1548we.htm
 
http://politiken.dk/debat/kroniker/article970549.ece

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2010/05/25185218.htm

http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2010/06/07151739.htm 

TRODS

People's Press 2008

"Tredje pletskud - Et lille mesterværk, intet mindre."  Ugebladet Søndag

”To liter mælk, rugbrød, smør, en agurk og tre lyspærer til levering” sagde jeg til købmanden. ”Og lad os bare få fem Honolulu oveni.”
Der var stille i røret et øjeblik.
”Jeg må hellere snakke med din mor,” sagde købmanden så.
”Hun er desværre gået i seng,” sagde jeg.
”Jamen lille ven,” sagde han. ”Har du overhovedet nogen penge?”
”Nej, nej,” sagde jeg. Der var heller ikke flere i kurven med småpenge til posten. Jeg havde tjekket, inden jeg ringede.
”Kan vi ikke få på klods igen?”
”Men I har jo heller ikke betalt for sidste måned,” sagde købmanden.
”Hva’?” sagde jeg. ”Forbindelsen er dårlig.”
”Sidste måned,” råbte købmanden.
”Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” råbte jeg og smækkede på.

Der er ikke meget familieidyl at spore i Meghan D. Jakobsens debutroman: Moderen har travlt med at realisere sig selv, og datteren må stort set klare sig selv. Det er nu også ok, for hun har sine venner: koen, dukken Kajl og Othello med det viltre hår og det pæne porcelæn. Og så går hun i skole hos homoamanerne, som synes det er meget forkert at hun allerede kan læse, og ihærdigt forsøger at rette op på ubalancen i hendes liv.

Så møder moderen Manden og får endnu et barn. Og da Manden flytter igen, går det helt galt derhjemme. Moderen ligger mest i sengen, og lillebror sidder bare og rokker i stedet for at opføre sig som et almindeligt barn.

Trods er en usædvanlig roman om 68’er-generationens altoverskyggende behov for selvrealisering. Om himmelråbende omsorgssvigt og om, hvorfor nogle børn bukker under mens andre klarer sig – på trods af omstændigheder.

Interviews:

http://www.information.dk/emne/meghan-d-jakobsen (klik på overskriften, så dukker det hele op)
http://www.sentura.dk/meghan_jakobsen_interview.html
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/06/04233938.htm
http://www.e-pages.dk/bgmonline_oa/89/8

Anmeldelser:

http://kpn.dk/boger/article1307389.ece
http://politiken.dk/boger/article491838.ece
http://www.berlingske.dk/article/20080424/boeger/80424137/

Priser:

http://www.vejlebib.dk/kulturpris_2008
http://www.vejlebib.dk/kulturpris_2008

 

Om at være kone i Saudi Arabien

People's Press 2008

(tidligere udkommet under titlen: Det tynde øl - om at være kone i Saudi Arabien)

Hvordan former livet sig i et land, hvor kvinder skal være indhyllet i sort fra top til tå, når de færdes offentligt?
Hvor ægteskaber er arrangerede og flerkoneri et udbredt fænomen? Hvor medierne cencureres?
Hvor velfærdsmodellen er baseret på almisser, og den sociale underklasse importeres fra andre lande?
Og hvor blodet flyder på torvene hver fredag efter middagsbønnen, når bødlerne har befriet samfundet for storforbrydere og småkriminelle?

Det fik danske Meghan D. Jakobsen et indgående kendskab til, da hun i forbindelse med sin mands arbejde boede to år
i den saudiske hovedstad, Riyadh.

”Liv på liv lægges blot med respekt og omsorg, der aldrig bliver omklamrende i sin indlevelse eller virker sansationslysten.
… En enestående læseoplevelse”.

Politiken

"Reportager kan ikke hamle op med den fine personlige skildring, der her er tale om. ...Læserne bliver på en og samme tid underholdt og oplyst."
Jyllands-Posten

 

Alle Regbuens farver - fra Georgia til Sjælland

Lindhardt & Ringhof 2003

Emory blev født i Georgia i 1920. Hendes oldefar var hvid plantageejer og Klan-leder. Hendes bedstemor var indianer. Hendes far var så lys i huden, at folk troede, han var hvid. Og hendes mor var mørk som kaffe. Selv var hun et af seks mælkechokoladebrune børn med fregner og mandelformede indianerøjne, der skulle vokse op i den tids raceopdelte Amerika.

Næsten et helt århundrede senere fortæller hun si fantastiske historie: Om at være farvet, om at være kvinde og om at være fremmed. Og om hvordan det gik til, at hun som 80-årig fejrer fødselsdag i en lille sjællandsk flække, omgivet af venner og familie i alle regnbuens farver. 

"Emory er et absolut dejligt bekendtskab, der også bidrager med nye aspekter til forståelsen af USA's udvikling i det 20. århundrede." Femina

"Bogen er ... en hyldest til mennesker, som ikke lader sig kue, men som i alle livets forhold viser mod og overlevelsesvilje." Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Læs omtale under:
Om at være kone i Saudi Arabien.